Sommeren er over os, og med den følger ferieplaner, vikarer og vagtskifter.
Projektlederen er gået på ferie. Byggesagen kører videre. Men hvem ved, hvor den seneste aftaleseddel ligger? Hvem har overblikket over økonomien? Og hvem ved, hvad der blev aftalt med underentreprenøren i sidste uge?
For mange entreprenører er sommerferien en stresstest. Ikke fordi medarbejderne holder fri, men fordi vigtig viden ligger spredt i mails, Excel-ark og hos nøglepersoner.
Skabt til at samle trådene
En byggesag består af mange bevægelige dele. Budgetter, aftalesedler og kontrakter ændrer sig løbende, og mange mennesker er involveret undervejs. Når den samlede projekthistorik primært er bundet op på én medarbejder, bliver virksomheden sårbar. Og den sårbarhed opstår ikke kun i juni. Den viser sig også ved sygdom, barsel, jobskifte eller interne rokeringer, hvor manglende fælles overblik hurtigt kan forårsage flaskehalse.
Chisa er skabt til at samle trådene. Ved at samle økonomi, dialoger og sagsakter i én platform, er alle relevante oplysninger tilgængelige for de medarbejdere, der har brug for dem. Det gør det lettere at overdrage opgaver, samarbejde på tværs af organisationen og holde projekterne på sporet – også når der opstår ændringer.
