Book demo

nyhed

CHISA ekspanderer på Færøerne

CHISA oplever øget kundetilvækst i Danmark og udvider nu deres aktiviteter på Færøerne med en ny samarbejdsaftale med entreprenøren KANJON

Softwarevirksomheden CHISA, der leverer projektstyringssystemer til entreprenører i byggeriet, oplever øget kundetilvækst i Danmark, og med en ny vækststrategi, forventer den adm. direktør, at vækstkurven fortsætter.

  • Digitalisering har virkelig fået luft under vingerne, så flere efterspørger digitale løsninger for at fremme effektiviteten og lønsomheden. CHISA Project er ideelt for mange entreprenører og har et enormt vækstpotentiale, som vi skal arbejde målrettet med at realisere, understreger direktør Claus Navntoft hos CHISA A/S.

 

Som led i strategien er han selv med til at præsentere og drøfte CHISAs projektsyringsværktøj med potentielle kunder. Blandt andet har han været på Færøerne, hvor CHISA nu ekspanderer deres aktiviteter på. Det sker med en ny samarbejdsaftale med den færøske entreprenør KANJON, der løser alle typer byggeopgaver og har mangeårig erfaring med alt fra anlægsarbejder og kloak over beton til træ og aptering.

  • Vi er utrolig stolte over at kunne annoncere vores nye samarbejde med KANJON. Færøerne er et marked med store potentialer og en stolt, hårdtarbejdende befolkning. Aftalen med KANJON er et vigtigt skridt i vores strategi om at udvide vores tilstedeværelse på Færøerne, hvor vi i forvejen har entreprenøren HVT som kunde, fremhæver Claus Navntoft.

 

Med mangeårigt samarbejde med HVT i Thorshavn og det nye partnerskab med KANJON har CHISA nu to stærke partnere på Færøerne. Det understøtter virksomhedens ambition om at levere software til bedre projektstyring og lønsomhed af byggeprojekter på øen.

  • Vi glæder os til at understøtte væksten af de færøske byggeprojekter og se flere fremtidige byggerier tage form, tilføjer direktør Claus Navntoft.